Samtaler om det, der er vigtigt for dig

De fleste af os møder udfordringer, sorger og svigt i løbet af livet. Relationen til dem, du holder af, kan være svær - ligesom din relation til dig selv kan blive det. Ensomhed, lavt selvværd, tristhed og frustration kan komme til at fylde for meget og stjæle din livsglæde.

Hos mig møder du varme, interesse og støtte til at blive klogere på dig selv og de muligheder, du har for at komme fri af slidte mønstre og uhensigtsmæssige relationer.

Jeg gør mig umage med at lytte og tage udgangspunkt i dig og din situation - lige nu og her.

Sammen finder vi de veje og valg, der passer bedst til dig og det liv, du gerne vil leve. Både med dig selv og andre.

Velkommen til Relationsrummet - samtaler, der vækker dit håb og mod.

Heidi Søndergård Mathiesen

Heidi Søndergård Mathiesen

Et trygt rum til din fortælling

Når du træder ind i rummet hos mig, er min vigtigste opgave at skabe tryghed og tillid. Her er der ingen krav om, at du skal vide eller have styr på det hele. Du må komme præcis, som du er.

Jeg tror på, at alle mennesker rummer ressourcer og styrker, og jeg støtter dig i at blive mere bevidst om dine reaktioner og følelsesmæssige behov i et trygt rum, hvor forandring kan opstå. Sammen finder vi veje til at forstørre dit livsmod og din kontakt til dig selv.

Mine erfaringer kredser særligt om Livsfaser og overgange, Forælder til udfordret barn/ung, Selvværd, Parforhold og konflikter i familien, Stress, angst og tristhed/depression, samt Sporskifte midt i livet".

Hvad er terapi - og er det noget for dig?

Det er helt naturligt at være i tvivl. Faktisk er det de færreste, der sætter sig i stolen hos en psykoterapeut uden at have tænkt: "Er mine problemer store nok?", "Burde jeg ikke kunne klare dem selv?", "Kan det her overhovedet hjælpe mig?" eller noget helt fjerde.

Terapi handler om at skabe et frirum til det, der fylder og larmer. Terapi hos mig er en samtale, hvor vi tager fat i det, der betyder noget for dig - også det, som kan føles svært eller uoverskueligt at dele med andre. Ofte er det sådan, at vi først ved, hvordan vi har det, når vi siger det højt til en anden.

Somme tider er ganske få samtaler det, der skal til for at sætte skub i en forandring, og andre gange udvikler dine indsigter sig over tid i et længere forløb.

Hvem er jeg?

Samtaler har været en central del af mit arbejdsliv i mere end 20 år, hvor jeg har mødt mennesker, der på forskellige måder har oplevet udfordringer.

Jeg er uddannet psykoterapeut og godkendt af Dansk Psykoterapeut Forening. Derudover har jeg en baggrund i kommunikation og organisationspsykologi (journalist og cand.public) og en uddannelse i narrativ coaching og vejledning fra DISPUK.

Krop, hoved og følelser hænger uløseligt sammen, og derfor har jeg opmærksomhed på hele dig i samtalerne. Jeg bruger metoder fra blandt andet den oplevelsesorienterede, psykodynamiske og narrative terapi, ligesom jeg arbejder med udgangspunkt i Acceptance and Commitment Therapy, compassion og mindfulness.

Min egen faglige udvikling er vigtig for både mig og dem, jeg har samtaler med. Jeg får derfor løbende supervision og uddannelse.

Kontakt

Skriv til mig på [Loading email...] - husk at oplyse dit telefonnummer. Du kan også ringe / skrive en sms på +45 66 55 44 66.

Er du leder, kan du med fordel besøge lederskaber.dk

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er formålet med terapi hos Relationsrummet?

Terapi handler om at skabe et frirum til det, der fylder og larmer i dit liv. Gennem samtalerne hjælper jeg dig med at få indsigt i dine reaktioner og finde veje til at forstørre dit livsmod og kontakten til dig selv.


Hvornår ved man, om ens problemer er "store nok" til terapi?

Det er helt naturligt at være i tvivl. Hos mig er der ingen krav om, at du skal have styr på det hele. Hvis ensomhed, lavt selvværd, tristhed eller svære relationer stjæler din livsglæde, er det grund nok til at søge støtte.


Hvilken faglig baggrund har Heidi Søndergård Mathiesen?

Heidi er godkendt psykoterapeut MPF af Dansk Psykoterapeutforening. Hun har desuden en baggrund som journalist (cand.public) og er uddannet i narrativ coaching fra DISPUK med over 20 års erfaring i professionelle samtaler.


Hvilke metoder bliver der brugt i samtalerne?

Jeg arbejder helhedsorienteret med fokus på både krop, hoved og følelser. Jeg trækker på metoder fra oplevelsesorienteret, psykodynamisk og narrativ terapi, samt Acceptance and Commitment Therapy (ACT) og mindfulness.


Hvor mange samtaler skal der til for at mærke en forandring?

Det varierer meget. Somme tider er ganske få samtaler nok til at sætte skub i en forandring, mens det andre gange kræver et længere forløb at udvikle dybere indsigter over tid.


Fandt du ikke svar på dit spørgsmål?

Kontakt mig som det passer dig bedst - e-mail, telefon eller sms. Find mine kontaktoplysninger her.